Det oplukkende rum

 

Hvad har fæstnet sig hos mig igennem vores observationer og dialoger

de sidste to dage i forhold til gruppens arena?

Frihed

- Hvordan får vi skolegårdsånden ind i klasselokalet?

- en frihed indendørs

- uhæmmet kreativitet

- Lysten

- bevidsthed om kroppens signaler. Kroppens bevægefrihed bliver begrænset i takt med at blive ældre/det vi lærer/hvordan omgivelser ser på os

- det skal være i orden at børn lytter, lærer at være/at blive i sin krop. Feks. Får lov/laver aftaler - til at rejse sig, hoppe, råbe hvis det melder sig.

- Trivsel, balance ml fri leg, fordybelse for at kunne få det med ind i undervisning.

- der ligger et ansvar i at børnene får lov til at udvikle sig, en respekt for deres udvikling.

Hvad er det jeg på den baggrund – og indenfor arenaen - længes efter

at se?

- Positive ting/trivsel/glæde fra skolegården indgå indenfor.

- Et impulsivt kropsliv/plads til udvikling

- Rammer, rum, frihed indenfor rammer

Vi vil have frihed, bevægelighed, mobilitet, egen udvikling, impulsivitet/skolegårdsånden i klasseværelset – hvordan kan det lykkes? – med alle de problemstillinger det indeholder.

 // Hvordan får vi den gode skolegårdsånd med i klasseværelset? 

Spørgsmål og undren

Hvorfor skal der kun være et væsen i frikvarteret?/hvad er væsenet?

Hvad betyder vejret for trivsel i et frikvarter?

Hvad er der mellem linjerne?

Har du talt de brune pletter?

Hvad skaber rammerne for det der sker mellem linjerne?

Kan man skabe rammer for det der er mellem linjerne?

Hvorfor er skolegården død?

Hvilke forudsætninger skal der til for at sanse/fordybe sig som Mathilde gør her?

Hvordan kan man fremme fantasien hos børn?

Kan man bruge skolegården som læringsrum?/Kan man skabe et udendørs læringsmiljø?/hvordan kan man få ubrugte faciliteter til at indgå i undervisning?

Hvad er en god skolegårdsånd?

Astrid:

• Positivt – den gør at man har det godt

• Den samler mennesker – man bliver social – bekendt med flere mennesker – man er sammen med folk man kender, ellers kan man lave nye bekendtskaber – jo flere der er i skolegården jo større chance er der for at der er en man kan have det godt med.

• Man kan være sammen om noget sammen

• Fællesskab – være tilstede og lukke tingene ude/engageret i legen (f.eks. udeluke undervisning), dele sine tanker med en anden. Man kan sætte ord på sine positive tanker og negative tanker. 

• Den skal indbyde til fælleskab, om man så har lyst til at deltage eller ej så er muligheden den.

Mathilde:

• ·        En energi som børnene skaber, en energi som vi alle mærker når man er tilstede, stemning, følelser og kraft, en kraft som appellere til fantasien og sammenholdet. Stemning er når vi sanser, at sanse er noget vi er blevet givet, det er næring til at vi er der, hvad vil det sige at være der. Næring er det som at sanse, jeg kan ikke suge mere ud af det rum jeg er i, men jeg kan gå til et nyt rum og suge det ud af det som jeg kan der.

”Skolegården findes ikke uden børnene, og børnene kommer med energien, energien kommer fra sanser som opsluges næring.”

      Missemor:

•      En slags tåge som får alle ind i et rum som man er i, man lukker tid og rum ude, man er til stede.

•      Der hvor er barn, hvor man kan lukke sig ude fra lorte verden. Gå bekymringsfrit til tingene, leve i nuet – følger det som at der sker, og at der er plads til at gøre det – børnene må gøre hvad de har lyst til.  Lysten er den som driver dig til at gøre de ting som du gør. Det som du gøre uden andre påvirker det.

Maja:

•       En kugle som er inde i mig, en kugle som kendetegnes ved mit potentielle eller udfoldelse. Når vi bliver sat sammen, kommer der direkte forbindelser til hinanden. Den samme følelse får jeg når f.eks. gruppe dynamikken bare spiller. En forbindelse er en kontakts, som er rigtig god. 

•       Vi bliver inspireret af hinanden og kommer i fordybelse. Børn ved hvad de vil, men skal hjælpes på vej, kende deres drømme. Det er vigtigt at de kan holde kende deres drømme, for at kunne navigere i denne verden.

• ·     De skal have rum til at kan være sig selv i skolegården. Den må ikke gøre sådan at vi  bliver puttet i kasser

Mark:

•      Mulighed for at gøre hvad man kan. Rummelig og være til stede, forsivinder hvis man bliver pålagt noget.

•      Skolegårdsånden eksiterer ikke hvis ikke man har frie tøjler. Tilliden og anerkendelse af børn selv kan tage ansvar for deres frikvarter

•      Skolgårdsvagten skal have et ansvar og hjælpe dem som opsøger hjælpen. Skolegårdsånden skal gøre det muligt at udleve drømmen, drømmen er det man gerne vil opnå, processen, stimulering af fantasasien,

•      Der skal være plads til udlevelse

•      Der skal være plads til alle, den stille pige og den vilde dreng.

•      Rummet er noget jeg ser, man kan gå ind i, ikke fysisk set, fordybelse og et univers. Enten sammen med nogen eller alene.

• ·    Vi skal alle have krav på det rum, og mulighederne via rummet.

• Rummet hvor man tænker, her kan jeg blive for evigt!

• ·    Vi skal alle have krav på det rum, og mulighederne via rummet.

                             


Fortællinger

Line

Jeg sidder i en skolegård. Jeg ser nogle børn som spiller bold, andre børn løber rundt. Mit blik fanger en pige som sætter sig på en bænk, hun er alene og drikker en cola. Efter kort tid går hun ind igen. Jeg mærker at der er koldt og undrer mig over hvorfor de fleste børn ikke har jakke på. Jeg ligger mærke til, at jeg ikke ser nogle voksne i skolegården.

Louise

Jeg sidder på en bænk i hjørnet af skolegården, solen skinner ned i vandpytterne på jorden og det store grønne træ blæser i vinden. Skoleklokken ringer ud, og alle børnene løber ud på legepladsen, selvom solen skinner er vinden lidt kold i dag. 

En pige i grøn trøje er løbet væk fra de andre børn, hun sætter sig på en bænk og kigger for det meste bare ned i jorden, kun en sjældent gang kigger hun ud på de andre børn. Et par drenge i blå og sorte jakker spiller basketball og bliver ramt af vandet hver gang bolden rammer jorden. 

Mathilde

Et blad dumper ned i min bog, præcis i hullet, hvor mine kuglepensstreger har efterladt en plads til det. Bladet er mærket af årstiden, der er 35 brune prikker på.

Linjerne, der ligner bladets årer, er brunet ligesom den øverste højre halvdel.

Den anden halvdel er gul. Sådan rigtig efterårsgul. Vinden skubber det hen imod min finger.

Fingeren og vinden skubber lidt til hinanden.

Det får mig til at tænke på årstiden og vejrets kontraster. Skolegården er pludselig tom. 

Her bliver stille. Nærmest dødt og forladt. Men min fantasi skaber et væsen der lever når der ikke er nogen. Væsenet passer på skolegården når børnene ikke er der, og lader op til, at være fornøjelse i frikvarteret. Det er et roligt væsen og børnene tvinges til, at trække vejret, at vente, at reflektere over sig selv, og at snakke med og lytte til hinanden.

For en time siden overvældedes jeg af omgivelserne, af figurerne mellem linjerne, duften af en stor svamp i den der fantastiske gule og brune farve. Træets kæmpesvamp i etager og bølger, spændstigt bare trofast dér ved træet. 

Træet har sko på. 

Dækslet har ring i.

"Husk at være glad"

Mellemrummet mellem bygningerne fyldes af lag der strækker sig ud i horisonten, og i hvert lag er der tænkt noget, skabt en historie og leves en dag hver dag.

Maja

Jeg går på gaden. Bilerne kører forbi mg. Pludselig kigger jeg op og lægger mærke til alle bladene der falder ned af træerne. De har alle mulige farver og størrelser. De ligger sig alene og i bunker på jorden, både tæt på og langt væk fra det træ de faldt af. Nogle lægger i bunker, andre alene. Vinden tager fat i dem og driver dem af sted. Jeg drejer ned ad en gade, her er der færre biler og mindre støj. Vinden er også mildere. Jeg ser et skilt hvor der er skrevet: ”skole” og tegnet to børn. Jeg går hen til skolen hvor nogle medstuderende fortæller mig, at børnene får pause om en time. Alligevel sætter jeg mig ned og kigger på den tomme skolegård. Døren til skolen går pludselig og børn kommer løbene ud. De første der indtager gården råber og starter straks en leg, andre kommer mere forsigtigt ud og laver aktiviteter i mindre grupper. Der sker mange ting i skolegården på samme tid. Alle børnene er helt unikke. Deres kropsbygning varierer, ingen har den samme holdning, nogle leger alene, andre samarbejder. Børnene inspirerer hinanden, men ingen udfører aktiviteterne på samme måde. Stemningen er positiv og energisk.

Sammenhængen mellem bladenes rejse og børnenes væren i verden slår mig.

Det rører mig er, at der plads og rum til den forskellighed.

Mark

Jeg ankommer til en almindelig dansk folkeskole, jeg ankommer fem minutter før at der er frikvarter. Jeg ser et stort flot træ i midten af skolegården.  Jeg finder er godt spot, hvor jeg kan have overblik over det meste af skolegården. Jeg lukker mine øjne og tænker tilbage til min barndom, dengang glædede jeg mig til frikvarterne, ud at spille fodbold med klassekammeraterne, jeg kan huske at man skulle skynde sig ud for at få fodboldbanen først,  hvis man ikke fik fodboldbanen, måtte man lave sine egne mål. Jeg står stadig i miy spot med luklede øjne og ved at skoleklokken vil ringe. Jeg kan kan høre nogle piger som snakker sammen, jeg åbner øjnene og ser at de smiler. Den ene har en hendes madpakke med, en stor rund sølvpapirs bolle. Den anden pige tygger stadigvæk af munden og har en halv bolle siddende på kinden,  de er tydeligvis glade for at få lov til ar være de første ude. Hvilket får mig igen til at tænke tilbage. Jeg forventer at lige om lidt vil startskudet til at en masse børn vil løbe ud for at finde deres yndlings sted, startskudet til at være sammen med sine venner, startskudet til at selv at bestemme over sin tid og hvad man vil i denne tid.

Misse

Lyden og fornemmelsen af stilhed før stormen.

Jeg hører 3 ældre piger komme gående og snakkede også ringer klokken i skolegården. Kl må være 11.20 og jeg hører i baggrunden nogle yngre børn.

en dreng slutter sig til de 3 piger og spørger dem om de ved ved hvad hans bolle hedder på bosnisk.

De 3 piger spiller bold og viser større interesse for mig, og spørger hvad jeg hedder og om jeg er vikar, jeg svarer dem roligt og de siger hej.

Jeg flytter mig ind i nummer 2 skolegård, larmen og barnligheden runger mellem murværket. Lyden af at være barn, at se børnene være børn og føle stemningen er skøn.

Oplevelsen af at være barn og minderne om fælles leg strømmer igennem mig.